Hygiejne

Toiletter, teknologi og om at turde tænke og teste nyt

På opfordring fra nogle af jer vil jeg begynde skrive en klumme her fra tid til anden om nogle af de ting der optager mig og som især nu under og efter Corona kun er blevet endnu vigtigere. Alle er velkommen til kommentere og komme med input til de emner jeg kommer omkring. Jeg håber flere vil komme til så vi kan mobilisere lidt flere folk omkring et emne der berører os alle mere end nogensinde før i vores levetid. Især hvis jeg får skrevet noget vrøvl. Jeg håber at mine indlæg måske en dag kunne blive til en underlig bog  med titlen .. Byggeri, bakterier, bummelum og bæredygtighed… i noget i den dur.

Idag starter vi et skriv med lidt generelle forhold og baggrund.
Der vil komme mere halvfilosofisk i samme boldgade løbende.

Til sidst kan I se hvad de næste omgange indeholder og det kommer sikkert ændringer hen ad vejen, hvis vi får skabt lidt debat eller der bare kommer nye ting som også bør have en tur ”i maskinen” :-).

Hygiejne eller rettere sagt god og dårlig hygiejne har de sidste 10-12 år været et omdrejningspunkt i min professionelle færden. Emnet optager mig meget, da konsekvenserne af forkerte systemer, sjusket design og dårlig kollegial adfærd er en samfundsbyrde af absurde dimensioner og helt unødvendigt store i min optik. Samtidigt er det uetisk.. ja lad os bare sige svinsk,- og jeg savner som mange kollegaer politisk bevidsthed, handling og fremfor nogle nye samlede nationale strategier, – ellers tyder meget på vi går en dårlig fremtid i møde. Her tænker jeg ikke kun på den virkelighed vi står pandemi-plantet i ligenu og som mange mener der kommer mere af, men også den generelle udvikling i vores samfund og moderne måde at være og leve på. Fx er nogle læger bekymrede for om vi i fremtiden før lave hofteproteser, hjertekladder m.m pga risikoen på infektion med resistente bakterier. Det ville jo være et kæmpetilbageskridt for folkesundheden.

Derfor er det vigtigt vi får startet en debat om hvad vi kan og bør gøre bedre og gribe gamle indgroede mønstre an på en ny og bedre måde. Hvis I synes det bliver for meget må I jo lige bære over med mig. Jeg er jo lidt miljøskadet – og mange af tingene er mine observationer og erfaringer “unplugged” og kildehenvisninger mm. bliver der ikke så meget af.. men jeg tror dog på de fleste af tingene er nogenlunde inde for skiven eller skriv meget gerne til mig på LFO@iwitechnology.com.

Desværre har det altid været svært at få politikere og beslutningstagere til at indse betydningen af hygiejne og den forebyggelse der ligger heri og pressen har heller ikke været til megen hjælp før Corona dumpede ind af brevsprækken. Som fx. da jeg for nogle år siden sammen med personale fra Rigshospitalet påviste at 33 % af deres kollegaer ikke vaskede hænder efter toiletbesøg – jeg målte endda på visse afdelinger ned til 50%.

Hvis det er nogen trøst var resultaterne på Hvidovre og Køge hospital de samme og tallet for patienter og pårørende var endnu ringere men forventet.
66% – 70% af indlagte og besøgende hertil foretager ikke håndvask med sæbe efter toiletbesøg.

Det hele gav lidt en mediestorm i hele 24 timer for bagefter at blive glemt og overtaget at grænsehegn til vildsvin og udvisning af flygtninge. Hvorfor det egentlig blev sådan en stor historie forstod jeg ikke, da emnet var velkendt og dokumenteret 100 gange før, fx beviseligt at læger jo højere de når i systemet jo dårligere hygiejne udfører de. Jeg har flere steder hør ”overlæger smitter ikke” sagt som en joke, men med en hvis ironi og alvor. Ærgerligt for vi havde dengang et produkt som beviseligt kunne løse dette vedvarende problem.
Der på simpel måde påmindede brugeren om håndvask efter toiletbesøg vha en smart lydalgoritme.

Måske kan vi stadig nå at lave det en dag.

Til ovenstående skal lægges at kun ganske få udfører håndvask nogenlunde korrekt og næsten ingen ved hvad det hele egentligt går ud på. Fx tror mange at sæbe slår bakterier ihjel.
Men nu har 0,1 um partikel fra Wuhan sat en ny tidsregning, lavet en ny verden, således selve statsministeren bruger ord som hygiejne og sætter lighed mellem samfundssundhed og samfundsøkonomi. Det usynlige er pludseligt blevet synligt. Lufthavne lukker, børn kan ikke komme i skole, mundbind, forsamlingsforbud og en regning på små 300-400 mia dkk. Selv Netto har fundet noget inddampet Tequila frem fra et hjørne, sat en flaske op med gaffatape, ligesom i Silvan, hvor skolerne også var på besøg i april for at købe ind til udendørs vaske på rad og række. Godt børnene er hjemsendt og der nok er noget om det med klimaet bliver varmere for ellers var disse ikke meget bevendt i -5 grader og snevejr. Det er det Torben Mogensen, tidligere vicedirektør på Hvidovre hospital og nu formand for Lungeforeningen og jeg kalder for “hovsa hygiejne” som i kan læse mere om her hvis du ikke har allerede har set kronikken i et tidligere opslag.

Churchill sagde engang: “Never waste a good crises”.

Så nu kan det være at det tid til at vi tager os sammen og prøver reducere de tusindvis af unødvendige indlæggelser, millioner af spildte arbejdsdage, milliarder af kroner og tab af menneskeliv. Den anden dag så jeg at en gennemsnitskommune har ca 83.000 tilfælde af Roskildesyge. Den sygdom overføres via kontakt og dårlig håndhygiejne og koster rundt regnet 10 mia om året i tabt arbejdstid – Corona eller ej. Jeg skrev 10 mia ikke 10 mio.
Det er halvdelen af der samlede årlige forsvarsbudget. Hvis vi lige tog os bare lidt mere sammen kunne vi godt komme op på 2 % af BNP i Nato og holde Putin for døren. Jeg tror i øvrigt Norovirus (som giver Roskildesyge) er et større problem
Bl.a. fordi den er jævnt ligeglad med håndsprit, som mange ellers tror er den helt store frelser. Det kommer vi meget mere ind på senere i næste indlæg.

Mange tror også infektion kun rammer andre, men den anden dag døde en ellers sund 53 årig kvinde af en infektion (ikke C19) hun fik i forbindelse med sin indlæggelse og historien om Rasmus på 6 år kommer vi tilbage til en anden god gang… men den trækker vand i øjenkrogene.
Og skulle nogen i øvrigt være i tvivl om hvad mikrobiologi er for en størrelse og hvilken planke den kan sætte i hjulet på moderne samfund så må 2020 være lidt af et wake up call. Vi kan se hvad smitte kan udvirke og derfor må tá os sammen og nu engang for alle udvikle og implementere bedre løsninger. Ikke mere snak og målsætninger. Nu skal der handles og laves konkrete produkter, services løsninger der dur. Ud med alle djøfferne og polititiske skåltaler og ind med ingeniørerne. Det er det de/vi er uddannet til

Jeg vil i løbet af året skrive lidt om de problemer jeg ser i den måde vi herhjemme organiserer os ift. hygiejne og alle forhold omkring dette og komme med bud på hvordan vi burde ændre dette og tænke nyt.

Alle der orker at læse med må som sagt meget gerne byde ind, kommentere og dele opslagene. Også selvom man ikke er enig.
Mit håb er at vi ved fælles hjælp kan mobilisere og skabe en forandring på området der vil komme os alle til gode, uanset om vi har unger i børnehaven, teenagere i skolen, forældre på er plejehjem eller bare skal have en burger på den lokale joint.

Vi er jo klodens suværene race med + 7 mia individer. Men den kan faktisk godt undvære os og den planet jorden er vist ikke rigtigt designet til så mange når alt kommer til alt. Faktisk ville den nok have det en hel del bedre uden os og det er jo tankevækkende, at “vi” startede som en bakterie for milliarder år siden, hvor nogle gasser lige blev blandet på heldig måde og dannede de første organiske molekyler og at de stadig “driller” os.

Man sku tro man kunne finde ud det på små 4 mia år 🙂

Men bakterier er en fuldstændig fantastisk størrelse (som vi skal tale meget mere om senere) der desværre ligesom vira kan mutere og på den måde gøre sig selv resistente. De kan dele sig hvert 15 minut hvis forholdene er gode som fx på varme fugtige hænder, ligesom nogle kan leve og formere sig uden ilt og lys. Så 1 kan bliver til 2 til 4 til 8.. få timer bliver til milliarder. Såkaldt “eksponentiel funktion”

Et godt eksempel jeg hørte den anden dag kommer her ….

Hvis man smider en dråbe vand og et minut efter smider 2 dråber for igen at smide 4 efter et minut …og fortsætter dette
Hvor lang tid tager det så at fylde Idrætsparken hvis vi antog tribunerne var vandtætte ? Prøv gæt ?
.. svaret står til sidst..*

For at forstå nogle at de problemer vi står overfor idag tror jeg vi skal bevæge os godt tilbage i tiden igen. Derfor kommer mit indlæg denne gang til at handle om nogle ting der lige til en start kan være svære at relatere til sundhedspolitik, socio-økonomi og hvorfor presse og politikere ikke har set lyset … endnu 🙂 .. men som man må forstå
For at give et overblik over følgetonen slutter jeg lige kapitlet af med hvad der kommer i de næste runder

Big Bang, bakterier og hvor det hele startede

Vi ved ikke helt hvem der startede det hele. Om det var en guddommelig kraft, tilfældigheder eller bare elementær fysik, men faktum er at den rigtige blanding af ammoniak, brint og metan var starten på liv på jorden og bakterier blev de første til at omdanne sollys og vand til kulstof og ilt og skabe grobund for de første encellede væsener som blev flercellede .. og evolution bar os igennem 3800 millioner år frem til det vi er idag. Det vi kender som mennesket – homo sapiens. Altså ikke 3800 år. 3800 millioner år! Lever man 100 år får man ca 0,000000000025 % med af jordens rejse. Det kan man ikke engang kalde et øjebliksbillede. Det svarer lidt til at vi kan kigge ud af et koøje i en retning og siger nu ved vi hvordan jorden ser ud.

Lad os stoppe op ved 6 mio før vor tidsregning. Der mener man de første menneskelignende skabninger trasker rundt omkring på en subtropisk breddegrad, langt væk fra vores.
Her var der småt med medarbejder-kantine-buffet, kejsersnit og 1000 elever på en skole. Der 50 første skabninger fordelte sig med 2 i Amazonas, 4 ved Nilen, 2 ved Rødehavet 1 ved det Kaspiske hav… 0 i Danmark (for koldt) osv.. ikke ligefrem overbefolket og der var ingen delenøgle til toilettet på Q8 eller kø ved check in i Kastrup. Faktisk var der slet ikke noget der hed indenfor, eller central ventilation. Man levede udenfor og de spor man evt afsatte var udsat for solens UV lys – en effektiv kilde til at gøre det af med bakterier.
Samtidigt var overflader fortrinsvis træ, græs, jord, bark, planter, ujævne, uberørte, ubeboede
Smitte var således meget svær og skete kun ifbm jagt/spise og forplantning
Genetikken var nok ikke tip top pga indavl men global pandemi = udelukket
Faktisk kunne mikrobiologi nok ikke engang vandre fra Solrød til Greve eller fra Kolding og til Vejle på 100 år.

Idag er det jo nat og dag:

  • Vi er 7 mia
  • Vi flyver lige til Australien på 16 timer
  • Vi kører til Hamburg på 3
  • Vi har valgt at bo i byer med optil 20 mio mennesker, og være i vandland med 2000 andre.
  • Vi bor / opholder os meget (især væk fra ækvator) indenfor … langt mere end udenfor (Influenza trives næsten kun om vinteren)
  • Vi skubber rask væk 10000 ansatte ind i en lufthavn som betjener 100.000 passagerer eller mere dagligt
  • 1000 personaler på et hospital med 2000 patienter
  • Riget alene har 365000 konsulterende patienter om året
  • 1 mio danskere har “berøring” (i meget bogstavelig forstand) med sundhedsvæsenet hvert årOg listen bliver ved
  • 100 børn i en børnehave
  • 1000 på en skole
  • 25 dagplejere som mødes med hver 3-4 unger i fælleshuset 2 gange i ugen. Festivaller med 100.000 fra 50 lande

Verden er global og smeltet sammen og nogle vil sige ved at smelte ned.
Det er måske sundt med lidt “defensiv pessimisme” nu. Men ikke i Svend Brinkmann formen, hvor vi så bliver glade over det ikke gik så galt som ventet, men som at vi må gøre noget aktivt for at forhindre dette.
Det lyder fjollet, men vi er dybest ikke rigtigt skabt til det samfund vi har skabt :).
Blandt andet da vi fandt ud af det var smart at liste vores efterladenskaber væk via vand og begyndte at besørge de samme steder.
Det gjorde man ikke for 6 mio pr siden.
Skylletoilettet er en forudsætning for de samfund vi har. Det er genialt – hvis / når vi gerne vil være mange de samme steder og i øvrigt på 26 etage. Jeg skriver nok en helt klumme om toilettet som apparat.. en anden gang, men blot her konstatere at alle lande der ikke er nået længere end til åben kloak og overbefolkning er ja… “helt på spanden”
Godt gammelt udtryk der sikkert kommer af det netop det vi taler om. Klosettet, tønden, spanden..
Bill og Melinda Gates har gjort det til deres livsværk at forsøge løse da det er et altødelæggende problem.
Så Ikke noget ondt at sige om skylletoilettet, men meget dårligt at sige om rummet det huser dette og den måde vi omgås dette uden viden og omtanke. Ligesom mange andre situationer i vores nutidige hverdag fyldt med glas, stål, højglans maling, plast, porcelæn og en masse andre materialer, som godt nok er rengøringsvenlige, uimodtagelige overfor svamp, mug, men samtidigt supergode til at videregive bakteriologi, sporer og vira. Og vi har dem alle steder vi er fælles om – fx på toiletter, hvor netop mange af de bakterier som er sygdomsfremkaldende (patogener) stortrives, idet de naturligt findes i vores mave-tarm system. Fx coli. Coli er egentlig ikke så farlig og den bruges af vores krop til at omdanne mad (fordøjelse). Men den er ikke god i vores øjne, ører, slimhinder og kan forårsage blærebetændelse, blodforgiftning mm
Så coli skal blive nede i mave og fordøjelsessystem.
Får man den på fingerne/hænderne – og det gør man med statsgaranti ved toiletbesøg stort som småt – så skal den af igen inden man kaster sig over bradepanden med flødekartofler nede i kantinen.
Og det er her kæden hopper af.
Forurening af vores hænder sker ikke kun på toilettet. Det sker alle steder og hele tiden. Så det er altid en god ide lige nulstille dem fx når man møder ind på
Job, inden frokost og når man kommer hjem. – og altid efter toiletbesøg
Ud over E-coli findes det ca 30 sygdomsfremkaldende bakteriegrupper
(Salmonella, Legionella, stafylokok..) og mange af disse trives også godt på et toilet/baderum og i vores tarmsystem, hvor der er lunt og godt, masser af næring, vand mm
En spændende TedTalk om emnet kan findes her af Jessica Green en af mine helte.
Prøv læg mærke til hvor stor forskel der er fra rum til rum. Bakteriologien ændrer sig totalt fra rum til rum og der flest af de “dårlige” på toilettet.

Så vi har altså givet os selv som race nogle vanskelige forhold og Covid19 udstiller os blot dette. Der dør årligt 1000-2000 ældre medborgere af en anden virus, nemlig influenza
Den er ikke så dødelige og smitsom som C19, men resultatet er lidt det samme
Det der gør C19 irriterende er dens ekstra smitsomme natur, langsomme inkubation og meget skadelige virkning på lungefunktionen.
Men vi kunne tale om en masse andre dårligdomme
MRSA, multiresistente stafylokokker eller
VRE. Begge meget svære endsige umulige at behandle. Kan vores egen krop og immunsystem ikke gøre det af med dem er begge dødelige. Og der kan være mange grunde til vi ikke kan mobilisere. Kræft, alderdom, anden sygdom.. alle kan blive ramt og dø af multiresistente bakterier.
Begrebet hedder AMR.
Antimicrobial resistance – og fænomenet er desværre i stigning. Så meget at WHO forudser at flere personer vi dø af AMR end kræft i 2050 hvis ikke vi kan vende udviklingen
WHO har i øvrigt et erklæret politisk mål om at nedbringe hospitalserhvervede infektion (altså ny smitte ifm indlæggelse) også kalder HAI med 50 %
De danske regioner har sat samme målsætning og store fine kvalitetsplaner. Men det er småt med resultater og de sidste 10 år har der ikke været nogen målbar forbedring
Tallet for HAI herhjemme er stadig ca 10 % eller 100.000 patienter årligt, hvoraf ca 3000 dør og sygdommen koster os mellem 5-8 mia dkk. Nogle socioøkonomer siger 1-2 mia, men de må lige ringe eller skrive til mig så skal jeg vise dem hvordan man bruger en kugleramme.
I USA er HAI tallene at 100.000 dør (den fjerde mest almindelige dødsårsag før C19) og omkostningerne andrager 200 mia dkk.
Hospitalserhvervet infektion giver en hord af bivirkninger og kan reduceres dramatisk, hvis vi satte ind på det der i fagsprog hedder “compliance”
Compliance betyder lidt firkantet “at gøre det vi har aftalt” Gøre det betids og gøre det rigtigt.

Lad os se på nogle eksempler på compliance som er helt afgørende:

  • Hvis man mødes 1000 mennesker til abefest og stagediver under corona er det non-compliant
  • Hvis man har 6 minutter til et rengøre et rum med 3 forskellige rengøringsartikler men kun bruger 1 artikel og 3 minutter er det non-compliant
  • Hvis man nyser ned i ens hænder er det non-compliant
  • Hvis man vasker hænder kun med vand efter toiletbesøg er det non-compliant
  • Hvis man vasker hænder med vand og sæbe i 5 sekunder efter toiletbesøg er det non-compliant
  • Hvis man vasker hænder med vand og sæbe i 15-20 sekunder men ikke tører sine hænder efter toiletbesøg er det non-compliant
  • Hvis man spritter sine hænder efter toiletbesøg er det non-compliant
  • Hvis man aldrig vasker sin krop med sæbe i bad er det non-compliant

Og listen forsætter

Så det vi skal tage fat om er systemer der gør at vi gør og kan gøre det rigtige. Gøre det rigtige nemt. Det er jo det interessante
Det bliver så en lille cliffhanger til næste gang hvor vi skal se på dette

For vi er egoister og sløve når døren er lukket .. og hvad lidt dårlig håndhygiejne går jo kun ikke ud over mig… tror folk forkert.

Vi starter med eksempler fra skolebyggerier, hvor jeg også kommer ind på en masse omkring tryghed og trivsel
Men inden dette kommer der lige en runde om hvorfor vi vasker hænder, spritter hænder, gør rent og noget om hvad bakterier godt kan li og mindre godt kan li
Når vi har disse grundsten frisk i erindring giver tingene mere mening når vi skal se på der grænselandet mellem hygiejne, byggeri, indretning og adfærd

Så følgetonnen ser ca sådan ud ..

Hvordan smitter vi ?
Op og ned på håndhygiejne og rengøring

Skoletoiletter
Gode og dårlige principper

Hospitalshygiejne
Om kvalitetsfondsbyggerier, supersygehuse, hvad ser vi og hvad vi burde kræve

Hygiejne i Horeca perspektiv

Hvad kan vi gøre bedre i plejesektoren ?

Hvordan bliver hygiejne til læring ?

Vi er airborn, om ventilation i fremtiden

Bakterierne bor i os
Om the belly-brain og sunde principper

Ja – vi har brug for hjælp
Om eksternalitet, nudging, gamification og den menneskelige natur

Vi må have et Institut for hygiejnisk design
Og en national hygiejneplan – pronto

… og sikkert noget mere :)..

Så inden næste runde noget alle lige kan fundere lidt over ..
Er vi mere bakterie end menneske ?
Og hvor meget har vi tilfælles med en champignon ?

…. to be continued….:)

//Lars Forsberg
CEO IWI Technology

 

* Svar på gåde
Spørgsmålet var ”hvor land tid tager det at fylde Idrætparken”
1 dråbe, 2 dråber, 4 dråber, 8 dråber
Svaret er ret overraskende kun 50 minutter også selvom der kun lige står lidt vand på plænen efter 45 min. De sidste 5 min sker der noget ! Det er bliver eksponentielt på steroider.
Noget i den her dur